HVF ESG rapport enkeltsidet - Flipbook - Side 50
Sundhed og sikkerhed.
Vi tager sundhed og sikkerhed for vores medarbejdere meget alvorligt. I 2024 har vi desværre
haft 5 arbejdsskader, og vi er meget opmærksomme på, hvordan hver enkelt hændelse kan
påvirke den pågældende medarbejder både fysisk og psykisk.
Når en arbejdsskade opstår, handler vi hurtigt for at indberette og undersøge hændelsen grundigt.
Dette giver os mulighed for at forstå, hvad der er gået galt, og hvordan vi kan forbedre vores procedurer
fremadrettet for at undgå gentagelser. Heldigvis har vi ikke haft dødsfald eller alvorlige ulykker, og vi er
stolte af, at dette aldrig har været tilfældet i vores historie.
I vores køkken, restaurant og tekniske afdeling er der en høj arbejdsbelastning med tunge løft og varme,
og derfor har vi implementeret løftevogne, som skal hjælpe med at reducere risikoen for skader. Vi er også
opmærksomme på, at vores natportierer, der arbejder om natten, er udsat for speci昀椀kke helbredsmæssige
udfordringer, og derfor bliver de hvert år tilbudt en helbredsundersøgelse. Vi ser det som et ansvar at
sikre, at vores medarbejdere trives i deres arbejde og får den opmærksomhed, de behøver for at være i
stand til at udføre deres arbejde sikkert.
Vi ved, at der kan opstå øgede omkostninger i forbindelse med sygdom, men vi er også bevidste om, at
vores medarbejdere er vores største ressource. Derfor er det vores mål at skabe en arbejdsplads, hvor alle
føler sig trygge og har mulighed for at opretholde et sundt og balanceret arbejdsliv. Vi fortsætter med at
investere i både de fysiske og mentale rammer, så alle på Hotel Vejlefjord kan trives og være deres bedste.
5
Arbejdsskader
50
0
Dødsulykker