HVF ESG rapport enkeltsidet - Flipbook - Side 42
Medarbejdertrivsel.
Vi taler ofte om "Vejlefjord-familien", og det er ikke bare noget, vi siger. Vores medarbejdere bekræfter det
også, og vi ser det hver dag i den måde, vi arbejder sammen på.
Nye medarbejdere fortæller, at de føler sig velkomne fra første dag. Vi gør en dyd ud af at fejre både store og
små begivenheder, og langt de 昀氀este af vores ansatte er stolte af at fortælle, at de arbejder her. Det betyder
meget for os, at vi har en arbejdsplads, hvor folk trives, udvikler sig og har lyst til at blive.
I 2024 startede vi for første gang vores arbejde mod at blive certi昀椀ceret i Great Place to Work Danmark, og
vi forventer at opnå certi昀椀ceringen i 2025. Det vil være en fantastisk anerkendelse af den unikke kultur, vi
har opbygget sammen på Hotel Vejlefjord. Hver dag stræber vi efter at give vores gæster uforglemmelige
oplevelser – og det er kun muligt, fordi vi også sørger for at passe godt på hinanden.
Hvad betyder det for os?
GPTW-certi昀椀ceringen bygger på vores medarbejderes oplevelse af at arbejde her. Det betyder, at vi er en
arbejdsplads, hvor der er tillid, fællesskab og arbejdsglæde. Hotel Vejlefjord er et sted, hvor vi hjælper
hinanden, udvikler os sammen og skaber et miljø, hvor alle føler sig værdsat
Vores ambitioner for fremtiden
Vi er stolte af vores arbejde med certi昀椀ceringen, men vi vil endnu mere. Vi har derfor sat os nogle ambitiøse
mål:
•
•
2027: Vi vil være blandt de 5 bedste arbejdspladser i Danmark inden for vores kategori.
2030: Vi går efter førstepladsen i Great Place to Work inden for vores kategori.
For at nå dertil vil vi fortsætte med at lytte til hinanden, udvikle vores arbejdsplads og sikre, at Hotel
Vejlefjord forbliver et sted, hvor medarbejderne trives og har lyst til at være – hver dag.
For at sikre et positivt og støttende arbejdsmiljø har vi implementeret en række initiativer, der fremmer
arbejdsglæde og anerkendelse blandt vores medarbejdere. Et af de tiltag vi har iværksat, er vores
arbejdsglædeambassadører – et team af dedikerede medarbejdere, der lytter til kollegernes behov og aktivt
medvirker til at styrke en kultur, hvor trivsel og fællesskab er i fokus.
Derudover fejrer vi ekstraordinær indsats gennem kåringen af Månedens Kollega, hvor en medarbejder hver
måned anerkendes for sin dedikation, samarbejdsevne eller service. Dette initiativ understøtter en kultur
med værdsættelse og positiv opmærksomhed, hvor vi hylder de små og store bidrag, der gør en forskel i
hverdagen.
"Som arbejdsglædeambassadør er min primære opgave at skabe et positivt
arbejdsmiljø, hvor mine kollegaer føler sig motiverede, engagerede og glade for at gå
på arbejde. Det kan jeg bl.a. gøre ved at selv udstråle arbejdsglæde og positivitet for
at inspirere andre. Jeg kan også fungere som lyttepost for mine søde kollegaers evt.
bekymringer og idéer til forbedringer, og tilbyde støtte og løsninger".
Emma Kathrine Hansen, Tjener og arbejdsglædeambassadør
42