HVF ESG rapport enkeltsidet - Flipbook - Side 31
Madspild
Vi har et stort fokus på at minimere madspild i køkkenet. Det handler for os om at tilpasse vores serveringer,
så vi undgår unødvendigt overskud, samtidig med at vi sikrer en velsmagende og tilfredsstillende oplevelse
for vores gæster – uanset om de er her til morgenmad, frokost eller aftensmad.
Madspild har været et fokusområde for os i mange år, og vi arbejder konstant på at optimere vores processer
og indkøb, så vi kan reducere spild og bruge ressourcerne på bedst mulige måde. Det madspild, vi ikke kan
undgå, bliver via vores affaldskværn omdannet til biobrændsel, så det stadig kommer til gavn i stedet for at
gå til spilde.
Vi er derudover spændte på at følge udviklingen af vores initiativ "Red Maden", som vi startede i slutningen af
2024. Gennem dette initiativ får vores medarbejdere mulighed for at købe overskudsmad til en symbolsk pris,
og overskuddet går til velgørenhed. Vi har allerede set positive reaktioner blandt medarbejderne, og det føles
godt at vide, at maden bliver brugt i stedet for at blive smidt ud. Vi ser frem til at se, hvordan dette initiativ
kan fortsætte med at bidrage både til vores medarbejderes trivsel og til gode formål, der har brug for støtte.
Vi lægger også stor vægt på at sammensætte vores menuer med sæsonbestemte råvarer. Ved at vælge
råvarer, der er i sæson, kan vi mindske transportafstanden, da de ikke skal sendes langvejs fra, hvilket både
reducerer vores indirekte klimaaftryk og giver vores gæster friske, velsmagende måltider.
I 2025 tager vi et skridt videre og udarbejder et råvaremanifest, der blandt andet vil indeholde klare
retningslinjer for vores kødforbrug. Vi har allerede taget skridt mod at reducere forbruget af oksekød og lam,
som har et højere klimaaftryk end andre kødprodukter, og vi har fokus på at sammensætte menuer, der i
højere grad er plantebaserede. Derudover vil vi sikre, at de 昀椀sk, vi bruger, stammer fra ikke-truede bestande
og undgå opdræts昀椀sk, der skader vandmiljøet. På den måde håber vi at bidrage til et mere ansvarligt forbrug
og samtidig give vores gæster en god smagsoplevelse.
ESG Rapport 2024
31