HVF ESG rapport enkeltsidet - Flipbook - Side 27
Biodiversitet.
Hotel Vejlefjord ligger midt i en smuk og unik
natur, som vi er stolte af at være en del af. Vores
omgivelser er ikke bare en del af gæsternes
oplevelse – de er også et område med særlig
beskyttelse, da vi be昀椀nder os inden for Natura
2000-området "Skove langs nordsiden af Vejle
Fjord". Det betyder, at vi har et ansvar for at
passe på naturen omkring os og tage hensyn
til de restriktioner, der følger med at være i et
beskyttet naturområde.
Vi lejer os ind i bygningerne, men på ejendommen,
som hotellet er en del af, er der 43 hektar jord, hvoraf
2 hektar er park omkring hotellet. Der drives ingen
kommerciel skovdrift, hvilket hjælper med at bevare
områdets naturlige karakter og dyreliv. Samtidig
betyder det også, at vi har begrænsede muligheder
for at udvide hotellet, da vi skal sikre, at eventuelle
ændringer ikke skader den omkringliggende natur.
Det er vigtigt for os, at gæsterne får glæde af de
smukke omgivelser, og mange nyder at gå ture på de
afmærkede stier eller opleve roen i naturen omkring
hotellet. Derfor gør vi en indsats for at vedligeholde
området, så det både bevares for fremtiden og
samtidig skaber en ekstra værdi for vores gæster.
Vi er også opmærksomme på, at vores valg af
leverandører og produkter kan have en indirekte
påvirkning på naturen og biodiversiteten. Derfor
arbejder vi aktivt på at vælge råvarer og fødevarer, der
er produceret på en måde, der respekterer og beskytter
vores miljø. Dette indebærer blandt andet at undgå
opdrætslaks, da produktionen af disse kan have en
negativ indvirkning på vandmiljøer og biodiversiteten.
ESG Rapport 2024
27