HVF ESG rapport enkeltsidet - Flipbook - Side 26
Forurening.
Vi er bevidste om, at vores daglige drift kan have en påvirkning
på miljøet – både luft, vand og jord – og selvom risiciene ikke er
store, tager vi dem alvorligt. Vi ønsker at sikre, at vi håndterer vores
påvirkning ansvarligt og har derfor foretaget en række tiltag for at
reducere vores aftryk.
Når det kommer til luftforurening, er vi opmærksomme på, at afbrænding af gas, transport
til og fra hotellet samt partikler og stegeos fra køkkenet bidrager til udledninger. Vi
har dog installeret induktionskogeplader i køkkenet, og der er naturligvis passende
udsugningssystemer for at minimere eventuel forurening. I spaområdet har vi en pejs, der
lever op til de gældende krav for emissioner og sikkerhed.
Vandkvalitet er et andet vigtigt fokusområde for os. Vi håndterer klor og syre, der bruges
i spaområdet, i samarbejde med eksterne partnere, der sikrer en sikker og ansvarlig
håndtering. Derudover holder vi øje med vores spildevand og vandforbrug for at reducere
vores belastning på miljøet.
Når det gælder jordforurening, er vi særligt opmærksomme på de kemikalier, der bruges i
vores spaområde, såsom tankning af klor og syre. Disse bliver håndteret af en ekstern partner,
som har mange års erfaring med at håndtere disse kemikalier ansvarligt. Vi er også bevidste
om, at vores værdikæde – herunder landbruget og vores fødevareleverandører – har en
indirekte påvirkning.
Som et hotel har vi et stort ansvar for at opretholde høje standarder for renlighed og
hygiejne. For vores gæsters trivsel og sikkerhed er det vigtigt, at hotellet er rent og
indbydende til enhver tid. Samtidig er vi bevidste om, at de rengøringsmidler, vi bruger, kan
have en betydelig indvirkning på miljøet. Derfor har vi valgt at samarbejde med et eksternt
rengørings昀椀rma, der benytter skånsomme rengøringsmidler. Vi ved, at små justeringer i vores
processer kan gøre en stor forskel, og vi evaluerer løbende, hvordan vi kan optimere driften
og drive hotellet med omtanke for både vores gæster og omgivelserne.
26