2500584_HotelVejlefjord_2025-web - FINAL - Flipbook - Page 35
PA R K E N
Hvis du forkæler dig selv med en travetur på kurstierne, bør du gå op på Evaldsbakke. Den er, med sine 82
meter over havets overflade, det højeste punkt på hele
matriklen. Heroppefra kan du nye den fantastiske udsigt
til Lillebæltsbroen og ikke mindst de smukke trætoppe.
For mange år siden blev der opført en jagthytte på
Evaldsbakke, men den har dog ikke eksisteret de sidste
50 år. Men sidste år blev en ny jagthytte indviet på stedet, og den er et fint mål for en vandretur op i terrænet.
D E N
RØ D E
L I N J E
Når hotellets gartnere og skovmænd arbejder i parken,
tager de udgangspunkt i dét, de kalder den røde linje. Det
er en linje, der løber fra Saugman-bustens næsetip, ind
gennem hotellets hoveddøre ud på terrassen til ”pyramiden” – og videre ned midt i parken for til sidst at ramme
badebroen nede på stranden.
Fra denne linje beskærer de træerne, så udsigten altid
bevares. Beskæringen sker i et nænsomt tempo, så der
bliver taget hensyn til alle træarter. Alt bliver gjort med
omtanke.
B ES K Æ R I N G
O G
N Y P L A N T N I N G
Efteråret er den bedste tid for beskæring, og samtidig
bliver der kigget efter risikotræer, der skal fjernes, fordi
de kan udgøre en fare. På denne tid af året bliver der
desuden suppleret op med nye løg af blandt andet tulipaner, pinse- og påskeliljer og nye hortensiabuske bliver
plantet.
PA R K E N S
SÆ R L I G E
E L E V T R Æ E R
Det er kutyme at have skov-elever ansat i parkafdelingen, og i øjeblikket er det den 5. elev på stedet. Når eleverne bliver færdiguddannede, får de lov til at plante et
træ efter eget valg. Et såkaldt elevtræ. De fire foregående elever har valgt henholdsvis en oktoberkirsebær,
et mammuttræ, en småbladet bøg og en almindelig avnbøg. På den måde sætter eleverne et fint lille aftryk på
stedet.
35