2500584_HotelVejlefjord_2025-web - FINAL - Flipbook - Page 27
LO U I S E
T H I N G H O LM
E T G O DT J O B
AT STÅ O P
T I L
”Jeg blev tilbudt et job i spa-receptionen. Det var jeg meget glad
for, og da jeg efterfølgende fik tilkendt flexjob med nedsat tid,
fik jeg lov til at fortsætte 15 timer om ugen, hvilket passede mig
rigtig godt. I august 2020 blev jeg pludselig ramt af en blodprop
i hjernen. Da jeg atter kom tilbage på arbejdsmarkedet, viste det
sig, at meget støj og mange mennesker omkring mig skabte store
udfordringer og påvirkede min koncentration. Endnu engang var
hotellet på min side og tilbød, at jeg kunne sidde på et meget
roligt kontor, hvor jeg i dag passer telefonen, laver regnskaber
og forskellige andre administrative opgaver”, fortæller Louise.
U D
O G
M Ø D E
A N D R E
M E N N E S K E R
Det betyder helt uroligt meget for Louise, at der stadig er brug for hende,
Louise Thingholm begyndte at arbejde som
natpor tier på Hotel
hendes evner og arbejdsindsats.
”Jeg kan ikke se mig selv med en førtidspension. Jeg har brug for at have et
godt job at stå op til. At komme ud og bestille noget og møde andre mennesker. Ellers er jeg bange for, at jeg vil gå helt i stå”.
Vejlef jord i 2010. Men
da hun havde været
S Ø D E
KO L L EG A E R
natpor tier i et års tid,
”Arbejdsdagen er meget mere rolig nu, men jeg sidder fx med vekselpen-
begyndte hun at få
gene, og når folk kommer op og veksler penge, får vi en lille snak. Der sidder
problemer med sit hel-
Alle er søde til at stikke hovedet hen til mig og sige hej, når de er på kon-
bred. Slidgigt i bækken
og hofter betød, at hun
ikke længere kunne arbejde som før, så noget
måtte ændres.
også et par stykker mere på kontoret, så på den måde er jeg ikke ensom.
toret, og det er dejligt. Alligevel savner jeg da ind imellem, at være ”én på
holdet”, og mærke pulsen og travlheden i hverdagen. Men det dur’ bare ikke.
Alt taget i betragtning så er jeg både glad og tilfreds. Tænk, at hotellet nu to
gange, har valgt at beholde mig på trods af min sygdom. Det betyder meget.
For jeg føler mig værdsat – både som person, men også for min arbejdsindsats”, understreger Louise.
27
